smilingbornholm.dkSmilingDanmark
Visit Allinge Bornholm
Vælg en region i menuen øverst til venstre
 Generel 
 
Allinge  Indbyggere: 1633
Bornholms Regionskommune: Winni Grosbøll (S)
Kommunens Indbyggere: 40.215
Større byNexoe
International Lufthavn: Roenne
Område: Bornholm
Region: Region Hovedstaden
Vælg område i menuen øverst til venstre

Allinge-Sandvig

Allinge-Sandvig

Allinge og Sandvig - Nordbornholms tvillinge-byer
Allinge-Sandvig tager imod dig med åbne arme! Besøger du Nordbornholms tvillinge-byer med ca. 1.635 indbyggere (2013), vil du hurtigt fornemme den særlige blanding af fantastisk natur, historiske by-miljøer og den naturlige gæstfrihed, som stammer fra over 100 års erfaring som turistmål.

Allinge - en livlig byAllinge byliv Bornholm Denmark
Allinges gamle huse og gader ligger malerisk på klipperne omkring havnen, der er sprængt ud i granitten. Allinge er i dag en livlig ferieby og en vigtig handelsby på Nordbornholm. Mellem Kirkepladsen, Lindeplads og havnen er der i de sidste år skabt et dejligt byområde med masser af butikker, cafeer, restauranter og røgeri. Om sommeren kan du bl.a. også i Juli opleve Allinge Jazz Festival i Allinge-Sandvig, der byder på en hel uge med traditionel jazz. http://www.smilingglobe.com/CityMap/allinge4.jpg

Folkemødet
Folkemødet finder sted i Allinge i juni og er Danmarks festival om samfundets muligheder og udfordringer.
Folkemødet i Allinge er en unik platform med åbne debatter, hvor politikerne møder borgere, erhvervsfolk og organisationer under uformelle former på Bornholm.
Læs mere i oplevelseskalenderen her

Allinge Havn
Allinge Havn er flittigt besøgt af sejlbåde og i det nordre bassin ligger også lodsbåden, når den ikke er på havet for at aflevere lodsen på ét af de mange store skibe, der passerer gennem Hammerfarvandet.

Kyssti mod Sandkås og Løsebækstranden
Allinge er oprindelig en samling af avlsbrugergårde ved kysten og lidt senere kom de store købmandsgårde til, som du f.eks. møder på en tur hen ad Løsebækgade. Ved Løsebækgade finder du også ind på den smukke kyststi, der går op og ned gennem klipperne fra Allinge mod Sandkås. Lige inden stien ligger Løsebækstranden - en fin lille sandstrand, der er en oase for Allinge-boerne på de varme sommerdage. Maleren Olaf Rudes (1886-1957) første atelier var i et lille hus lige ned til Løsebækstranden. Mange af hans malerier skildrer landskabet og byen, Allinge.

Allinge Kirke
Allinge Kirke ligger flot ved Kirkepladsen. Kirken stammer fra 1500-tallet, hvor den omtales som kapel, men er i dag resultatet af mange ombygninger. Allinge kirke blev sidst restaureret smukt indvendigt i 1992.

Bautastene og helleristninger på BornholmMadsebakke helleristninger    
At Allinge-Sandvig-området har tiltrukket mennesker i årtusinder, kan du se og mærke på klippefladerne på Madsebakke. Her mellem de to byer ligger Danmarks største helleristningsfelt med soltegn, skålgruber og skibsfigurer "ristet" i granitten engang i bronzealderen mellem 1800 og 500 år før Kristi fødsel. 

Sandvig
Langs Havnegade og Strandvejen er Allinge og Sandvig nærmest vokset sammen. En anden forbindelse mellem byerne er cykelstien ad det gamle jernbanetracé, der løber i lidt større afstand fra kysten. I Sandvig er du tæt på toppen af Bornholm. Hammerknuden skyder sig med massiv klippekraft ud i havet nordvest for Sandvig og mellem knuden og det gamle fiskerleje ligger "sand-vigen" med den dejlige Sandvig sandstrand.

Sandvigs hyggelige stemning
Nyd den stille stemning i Sandvig havns hyggelige fiskermiljø, med udsigt til bugten og Hammerknuden. Sandvigs hoteller, den gamle by, stranden og klipperne omkring den kan godt på de lune sommeraftener minde om Middelhavets små byer. Der er en række restauranter og cafeer at vælge imellem i det gamle Sandvig - flere af dem indrettet i byens fine gamle huse. Vil du bo i telt, så finder du campingpladsen lige bag stranden, med udsigt over bugten, og vandrehjemmet ligger på din vej mod Hammershus.

Hammerknuden
En vandretur omkring Hammerknuden er et must! Gå mellem de rundskurede klipper, snus til lyng og enebær, mærk vinden fra havet - og lydene, når bølgerne fra det dybe vand ruller ind mod de fantastiske klipper. I klippedalene gemmer sig slåen, roser og småskov, som giver læ til får og geder, der hjælper med at holde bevoksningen nede. Højt på Hammerknuden ligger Bornholms ældste fyr, Hammer Fyr. Hammer Fyr er fra 1872 og er 91 meter højt. Derfor kunne det ofte ses over lavthængende tåge og skyer. I 1895 byggede man yderligere Hammerodde Fyr på nordspidsen af Hammerknuden.

Salomons Kapel
På vandreturen Hammerknuden rundt støder du pludselig i en lille vig på ruinerne af Salomons Kapel. Den lille kirke blev bygget i 1300-tallet, da her vrimlede med folk, som kom til for at få del i Østersøens silde-eventyr.

Strand og bådfart ved Hammerhavnen
Ved Hammerhavnen finder du en skøn lille sandstrand inderst i havnen samt en bådebro, hvorfra du med små både kan opleve spændende ture langs klippekysten neden for Hammershus. Hvis havet er stille, sejler du med de små både ind i den smalle klippehule, Våde Ovn.

Hammershus Slotsruin Bornholm DenmarkHammershus
På toppen af skråningerne bag havnen troner middelalderborgen Hammershus. Hammershus borgruin og Hammershus-udstillingen når du knap 2 km fra Sandvig - og det er bestemt en oplevelse i særklasse. Hammershus er Nordeuropas største borgruin og Bornholms mest besøgte seværdighed. Ikke så underligt, for her er virkelig stof til fantasien! Hammershus menes at være grundlagt omkring 1255 af ærkebiskoppen Jakob Erlandsen, dog kan dele af borgen dateres til omkring år 1200.

Moseløkken Stenbrudsmuseum
På Moseløkken Stenbrudsmuseum får du fornemmelse og forståelse for livets hårde realiteter for bornholmerne. Moseløkken Stenbrudsmuseum er et arbejdende museum, hvor der stadig arbejdes efter de gamle metoder. Moseløkken Stenbrudsmuseum ligger modsat Hammerhavnen, når du kommer ad vejen fra Sandvig. Det sidste stykke til Moseløkken går du gennem skoven.


We would greatly appreciate if you can supplement with more information, log in here.
DK DK